Tommaso Bussola - Amarone Vigneto Alto TB 2009

Kongen inden for Amarone. Vigneto Alto er vin fra de absolut bedste vinmarker i Valpolicella. Duften er elegant med chokolade, rosiner og honning. Smagen er overvældende, kraftig og den helt rigtige og traditionelle Amarone stil.  

Flere detaljer

Tilgængelighed: Denne vare er ikke længere på lager


Giv mig besked, når varen er tilgængelig

DKK 1.699,00

Amarone er en absolut topvin i Italien, Bussola er en absolut topproducent i Veneto, og Vigneto Alto TB er Bussolas top-amarone. Behøver man sige så meget mere? En vin som denne taler nærmest også for sig selv, og den er altså veltalende på den allermest retorisk kompetente måde, man kan tænke sig. Med sine 17 % alkohol er det en vin, der taler højt og klart, og den fortæller, ligesom lillebror TB, om en velsignelse af blåbær og brombær, sveske, blomme og rosin. På dette niveau er kraft på sin vis en selvfølge, men der hvor den ægte klasse viser sig, er i de lette, men intense, næseborsfortryllende toparomaer af blomsterparfume, der giver vinen en nærmest paradoksal elegance, med tanke på den ekstreme frugt og den høje alkohol. Dit forhold til amarone bliver aldrig det samme!