Tommaso Bussola - En stjerne i Valpolicella
Tommaso Bussola er en stjerne – så enkelt kan det siges. Uanset om man spørger amerikanernes yndling, Robert Parker, Veneto-koryfæet Guiseppe Quintarelli eller Danmarks egen Veneto-ekspert, Thomas Ilkjær, så er svaret det samme: Bussolas vine er noget for sig. Den dengang unge Tommaso, begyndte i 1977 at arbejde i sin onkel Guiseppes marker, viste med det samme at han havde talent, og begyndte først i 80’erne at lave sine egne vine. Selvom han nu tilhører toppen af poppen indenfor amarone og recioto, så er det først og fremmest i marken og i kælderen, at Tommaso bruger sin tid (og gudskelov for det, kan man ikke lade være med at tænke når man smager hans vine). I marken er pesticider og herbicider bandlyst, der plukkes i hånden og den efterfølgende appasimento varer ofte omkring fire måneder for amaronerne og syv måneder for reciotoerne. I kælderen er man lige så kompromisløs som i marken. Der bruges barriques, men kun til de vine, som Tommaso mener, har godt af det, og denne dogmefrihed er symptomatisk for vinificeringen, der indeholder både traditionalistiske og modernistiske metoder. Kort sagt laves de enkelte vine altså på den måde, Tommaso har lyst til at lave dem, og når man har hans håndelag, så er det som regel væsentligt bedre end at følge den slagne vej. Stilen er frugtdrevet, uhyre kraftfuld og meget intens, med den lyse og elegante Valpolicella Classico som eneste undtagelse. Amaronerne er majestætiske og har frygtindgydende power, mens reciotoerne nok slet og ret er de bedste søde vine i hele landet.
Om Valpolicella
Passito, ripasso, recioto, amarone, classico superiore og jeg skal gi’ dig, skal jeg. Der er skruet helt op for appellations-teknikaliteterne og de vitikulturelle spidsfindigheder nord for Verona i dalen omkring landsbyen Valpolicella, der giver navn til området. Recioto var den oprindelige version af rosin-vinen, og det formodes at amaronen opstod ved en fejl, hvor recioto fik lov at gære ud, og dermed miste sødmen til fordel for alkohol, i hvad der for nogle årtier siden betragtedes som ufattelige mængder. 15-16 % er ikke længere noget man studser så voldsomt over. Amarone og recioto er afgjort noget for sig, men området byder også på mere vanlig bordvin (blot benævnt valpolicella). Classico, hvis druerne høstes i den oprindelige og mere prestigiøse zone; superiore, når druernes beskaffenhed giver mulighed for at gære minimum 12 % alkohol og man samtidig lagrer vinen i mindst et år. Ripasso fortæller historien om, at druekvas fra overstået produktion af amarone eller recioto pumpes over i basisvinen, der på den måde får tilsat lidt ekstra charme.