Firmaet Taylor's - eller Taylor, Fladgate & Yeatman, som det helt korrekt hedder - er over 300 år gammelt. Taylor's er stadig et personligt ejet familiefirma, som er fuldstændig uafhængigt. Taylor's hovedsæde er beliggende i Vila Nova de Gaia. Her afskibes portvinene, som eksporteres til mindst 54 lande verden over - derudover sælges portvinene selvfølgelig også i Portugal. Druerne til portvinene fra Taylor's dyrkes i Douro dalen på Taylor's egne tre vingårde; Quinta de Vargellas, Quinta de Terra Feita og Quinta do Junco. I 1893 købte Taylor's Quinta de Vargellas, hvor der i 2002 er ca. 68 ha. beplantet med druestokke. Senere købte Taylor's Quinta de Terra Feita, hvor der i 2002 er ca. 61 ha. beplantet med druestokke. I 1998 købte Taylor's Quinta do Junco, hvor der i 2002 er ca. 48 ha. beplantet med druestokke. Portvinene fra Taylor's var, er og vil fortsat være nogle af de største portvine!